Ofte stillede spørgsmål

Er spraytan skadeligt?
Nej, spraytan er ikke generelt skadeligt. Det er en sikker og skånsom måde at opnå en solbrun glød uden at udsætte huden for UV-stråler og dermed risikoen for solskader og tidlig aldring. Spraytan bruger dihydroxyacetone (DHA), som er godkendt til kosmetisk brug og kun trænger ned i det øverste lag af huden, så det ikke absorberes i kroppen

Hvor lang tid holder en spraytan?
En spraytan behandling holder
5 -10 dage, alt efter hudtype, forberedelse og efterbehandling. En spraytan giver farve til de to øverste hudlag og kroppen skifter ca. to hudlag pr. uge. Vi anbefaler du får din spraytan så tæt på dagen du skal bruge farven, da farven er mest intens de første 3 dage.

Hvor langt tid tager en spraytan behandling?
Alt i alt med afklædning- spraytanbehandling og påklædning tager en spraytan ca 20 min.
selve behandlingen tager 5-10 min. 

Hvor ofte kan man få spraytan behandling?
Der er ikke som sådan nogle grænse for for ofte man kan få en spraytan behandling, det handler om at huden er frisk for det pæneste resultat, skal man eksempelvis til et arrangement 2 weekender i træk, ville vi anbefale at man bliver sprayet i god tid til den første weekend og får skrubbet sig ekstra grundigt et par gange inden den nye spraytan behandling.

Kan man få sol, selvom man har spraytan?Man kan sagtens få sig en spraytan behandling også derefter tage i mod solens stråler. Der er ingen solbeskyttelse i vores spraytan produkter og derfor kan man sagtens få en spraytan behandling og lade solen give kulør også.

Hvordan holder spraytan bedst?
Fugt huden dagligt
Efter din spraytan er fugtighed nødvendig for at undgå, at huden bliver tør. Tør hud kan få farven til at skalle af hurtigere og skabe ujævne områder. Brug en fugtighedscreme uden olie, da olie kan opløse farven og forkorte holdbarheden. Ideelt set bør du fugte huden to gange dagligt.

Hvad skal man have på til spraytan?
Kom i mørkt, løst tøj og gerne åbne sko til behandlingen. Undgå lyse farver, leggings, stramme bukser, bh, shorts, tanktoppe, sokker eller tennissko for et ensartet resultat. Undgå ligeledes smykker, ur, briller mm. 

Hvornår er spraytan pænest?
For de fleste holder farven i 1,5 uge. Dyrker du hård motion, vil farven holde en uges tid. Med de mørkere farver, er der mange der føler, at farven holder helt op til 2 uger. Farven er dog altid pænest, og mørkest de første 2-4 dage.
Skal man til fest el. lign. hvor farven skal sidde lige i skabet anbefaler vi at man får en “prøve” spraytan i god tid inden, så man kan se på egen krop hvornår man synes at farven er perfekt.  

Kan man barbere ben efter spraytan?
Du må ikke barbere dig i 24 timer efter din spraytan, da det vil fjerne det øverste døde hudlag & dermed også din spraytanfarve.
Vi anbefaler at du barbere ben inden din spraytan behandling. 

Hvornår må jeg gå i bad efter spraytan?
Du bør vente 8-10 timer med at bade efter en spraytan. Du bør heller ikke træne og må ikke blive våd. Sover du med farven, skal du være opmærksom på ikke at lægge dine hænder på din mave og lår, da det kan misfarve dine håndflader. Vi anbefaler at sove i løst tøj. 

Hvordan fjerner jeg spraytan?
Olier er gode til at nedbryde farven.
Lav et varmt karbad med noget krops- eller badeolie og udblød huden i så lang tid som muligt. Hvis du foretrækker brusebad, så kan du smøre olie på hele kroppen, lad den trænge godt ind i huden og herefter taget et varmt brusebad, hvor du skyller olien af. 

Hvad skal man gøre efter spraytan?

  1. Undgå kontakt med vand/ regn/ sved ect. indtil den angivne skylletid: 8-10 timer for maximal effekt 
  2. Ingen makeup, olier, lotion, deodorant og parfume indtil efter det første bad.
  3. Undlad at lade kæledyr slikke på din hud, mens din tan udvikler sig.

Hvad må man ikke inden spraytan?
På behandlingsdagen, men inden behandlingen

  • Vask dig grundigt med vand og sæbe.
  • Ingen påførelse af creme, olie, deodorant eller parfume, ej heller make-up.
  • Ingen smukker, ur, briller mm.
  • Sæt håret op så det er væk fra nakken.
     
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang